Det er altid rart at se boksere som Sarah Mahfoud (11-1) og Oliver Meng (9-0) i aktion. Alene deres tilstedeværelse gør det da også værd at se frem til, at Bettina Palle lørdag aften fører familietraditionen videre og arrangerer det første professionelle boksestævne siden sin legendariske fars bortgang. Men de, der møder op i Albertslund Musikteater eller finder frem til den lille og relativt ukendte streamingtjeneste Pluto TV, behøver næppe være nervøse for, at Mahfoud og Meng ikke vinder deres kampe. Det gør de. Spørgsmålet er, hvor overbevisende det bliver.
Sarah Mahfoud skal i ringen for første gang, siden hun i september tabte sin VM-titel mod verdensstjernen Amanda Serrano. Der var tale om en meget hård kamp mod en af verdens bedste boksere, og der er derfor ikke noget underligt i, at Mahfoud får en relativt blød modstander at vende tilbage på. Når hun endvidere får muligheden for at vinde WBC’s silver-titel, er muligheden for en god gevinst meget stor.
Modstanderen bliver tyske Lara Ochmann (9-1), og hende bør Mahfoud ikke få de store problemer med at besejre. Trods de pæne cifre på rekordlisten ser tyskeren nemlig alt andet end frygtindgydende ud. Ser man nærmere på nogle af hendes kampe, ser man en bokser med et benarbejde, et jab, parader… ja, alting, der ikke hører ind under betegnelsen fantastisk. Det bør derfor reelt blot være et spørgsmål om, hvorvidt Sarah Mahfoud kan gøre kampen færdig inden for de 10 omgange, og det er det buddet herfra, at hun kan.
Meng bør være overbevisende
Det klæder ethvert boksestævne at have Oliver Meng (9-0) på programmet, og han kommer til at vinde overbevisende mod brasilianske Walisson Henrique Fagundes (5-2). Som boksefan kunne man godt have ønsket sig en bedre modstander til den talentfulde Meng, for Fagundes bør ikke blive nogen opgave for den talentfulde dansker.
Brasilieren er en stationær type, der har paraderne siddende godt oppe om ørerne. Han slår nogle gode hooks, hvis han kommer ind på halvdistancen – men det kommer han ikke, når han står over for en bevægelig og lynhurtig Oliver Meng. Den unge dansker vil være alt for hurtig for sin brasilianske modstander. Han vil længe have flyttet sig, inden Fagundes får sendt sine hooks afsted, og derfor bliver det et spørgsmål om, hvorvidt Meng kan vinde før tid.
Det tror vi herfra på, at han kan.
Comeback til Lynggaard
Den regerende europamester, Enock Poulsen (12-0), har offentligt udtalt, at han gerne ville have en plads på stævnet, men det har åbenbart ikke været muligt. Derfor kommer undercardet til at bestå af tre danske proffer, som ikke er på fast kontrakt med Bettina Palle, og de skal alle i ringen mod modstandere, som ikke bør give dem de helt store problemer.
At Andreas Lynggaard (5-2) vender tilbage og giver boksekarrieren en ny chance, kan virke overraskende. Lynggaard, som fylder 30 år på søndag, boksede senest for fire og et halvt år siden, og vi skal hele seks et halvt år tilbage for at finde hans seneste sejr. I mellemtiden har han bokset en fremragende kamp mod landsmanden Jonas Madsen, som vandt en kneben pointsejr i et opgør om IBF’s ungdomstitel, mens den Lynggaard, som senest har var i ringen, var ude af træning og på forsmædelig vis tabte til georgiske Lado Gabisonia.
Denne gang møder han igen en georgier. Han hedder Sandro Tvauri (1-1), og ham bør Andreas Lynggaard trods alt kunne slå. 18-årige Tvauri debuterede i november i en gymnastiksal hjemme i Tblisi, mens han i januar tabte på point i Oslo mod den norske debutant Andreas Iversen, der er blevet professionel efter at have vundet det norske amatørmesterskab.
Sandro Tvauri har et noget besynderligt benarbejde, der ikke tyder på den store amatørerfaring. Faktisk kan han ikke noget, der virker skræmmende, og Lynggaard bør derfor kunne overbevise.
Porsgaards modstander mere skolet
Jacob Porsgaard (5-0) skal også op mod en georgisk modstander, men selvom Sandro Janjanidze (10-29-2) ikke har verdens bedste cifre på rekordlisten, ligner han en noget bedre skolet bokser end Sandro Tvauri. Janjanidze er ikke en type, der bliver blæst omkuld, og han har masser af erfaring fra kampe i udlandet mod boksere, der på papiret slet ikke er dårligere end Jacob Porsgaard.
Danskeren bør vinde, men det kan sagtens tænkes, at han kommer til at skulle arbejde for det. Det bliver en pointsejr efter seks omgange til Jacob Porsgaard.
Aftenens første professionelle kamp står mellem Mahdi Jallaw (2-1) og den italienske debutant Bruno Nucera. Hvad italieneren indeholder, er et stort og åbent spørgsmål, så vi må nøjes med at glæde os over, at Jallaw er tilbage efter en lang pause. Jallaw, som er en uges tid fra at fylde 23 år, er et stort talent, der som amatør vandt flere store mesterskaber som ungdomsbokser. Den professionelle karriere er dog ikke gået som håbet, da han indledte med et nederlag, inden han i regi af Q Pro Boxing fik to sejre på listen. Han har ikke bokset siden sommeren 2019, men nu giver han karrieren et nyt forsøg.
Hvis det kan lykkes Jallaw at få kampe på kontinuerlig basis, vil han være et fremragende aktiv for dansk boksning.
Stævnet bliver indledt med fem amatørkampe, hvor flere landsholdsboksere skal i ringen. Det er altså nogle af de bedste amatører, der stikker næverne i handskerne, og der er derfor god grund til at være på plads i Albertslund Musikteater allerede klokken 19, når stævnet begynder.
Stævnet bliver transmitteret på streamingtjeneste Pluto TV, hvor der fra klokken 20.45 bliver blændet op for boksning.
Jeg synes, at især Oliver Mengs modstander groft nedvurderes i dette skriv. Lidt synd for på den måde vil en dansk sejr (og én før tid) ikke kaste meget hæder af sig til Oliver.
Brasilianeren er jo aldrig blevet stoppet før.
I sin seneste kamp gik han tiden ud med en meget stærk nyprof, David Lourenco, som har et omfattende internationalt amatør-resumé. På et af scorekortene tabte Fagundes 96-95.
Det er korrekt, at han er akavet. Jeg synes, at han er farlig i sine angreb, men det må jo komme an på en prøve lørdag aften, hvad han stille op mod Oliver Meng, som ofte bliver bedre og stærkere omgang for omgang.
Når man er (ungdoms)-verdensmester, og vil have hæder, så er man nødt til at sætte sin titel på spil, eller møde én der er i samme luftlag.
Det er lidt samme luksus-problem Jacob Bank har. Når man er så talentfuld som de to, så kommer det nemt til at se for let ud, og det bliver for nemt at nedgøre modstanderen bagefter, også selv om vedkommende slet ikke er så ringe.
I mine øjne (og ja, jeg ved godt jeg er i mindretal) er Mengs opgave ikke at stoppe modstanderen før tid, men at vinde sikkert uden at blive ramt.
Og så håber jeg naturligvis at 10 sekunder efter dette stævne er overstået, så annonceres det næste stævne, hvor Enock er hovednavnet, til afholdelse på sjælland, om ca. 3 uger, inden Enock tager ned og kvaser franskmanden i returopgøret. Jeg havde jo ellers håbet at Enock lige kunne sko-hornes ind på dette stævne så vi kunne se om armen sidder fast nu.
Der var ikke fuld plade på Alex’s spådomme. I Lynggårds kamp var der i hvert fald tvivl om udfaldet, lige til det sidste drøn fra Discofinger. Der er store mangler i Andreas teknik, men han er fanme sej, og kæmper videre selv når det ser sort ud. Den unge georgier (18 år) boksede flot, var hurtig og bevægelig, mens Andreas nogle gange var ved at falde over sine egne ben når han ramte ved siden af med nogle lidt for langsomme, og lidt for lange sving.
Og imponerende at knægten, efter at være sendt til tælling (igen) med en brækket tud, rejser sig og er klar til at bokse videre mens det paniske ringhjørne gestikulerer og råber til ham at han skal blive nede.
Som Alex så rigtigt skrev inden kampen, så havde brasilianeren gode parader, og dem fik han brug for. Meget af Mengs arbejde blev fanget, men noget gik dog igennem, dog ikke med fuld effekt.
Det lykkedes aldrig Meng at få fundet dåseåbneren. Jeg ville ønske han havde forsøgt at gå mere til kroppen for at få de parader væk, og komme lidt mere ud på siderne.
TIl gengæld var det først i de sidste par omgange at brasilianeren lykkedes med at skære ringen og fange Meng i tovene. Det skulle han måske have prøvet tidligere i kampen.
Og så var det første gang jeg oplevede en bokser (Sarah) vinde en kamp med dommerstemmerne 90-10 🙂