Victor Ramon (3-0) skal forberede sig moldovisk modstander, når Bettina Palle på fredag har stævne i Frederiksberg Hallerne.
Her møder han 27-årige Ion Vranescu (0-1), som for få uger siden boksede sin hidtil eneste kamp. Her tabte han klart på point til landsmanden Ghenadie Gitlan, som for en måned siden var en tur i Randers for at tabe til Enock Mbilizi. Lægger man de resultater sammen, ligner det en kamp, som Ramon bør vinde overbevisende.
Det er blot Victor Ramons fjerde profkamp, selvom det er mere end fem år siden, at han debuterede, og det er mere end et år siden, han senest var i ringen. Ramon har vundet alle sine tre kampe på point, uden at han på noget tidspunkt har lignet et større festfyrværkeri.