Når Kem Ljungquist fredag 16. september afholder boksestævne i Nykøbing Falster Hallen, får Nykøbing F. Bokseklubs Frederik Badenski sin debut som professionel bokser. Frederik Badenski er 21 år, og er tredobbelt sjællandsmester.
“Det er en drøm, der går i opfyldelse at få min professionelle debut uden trøje og hjelm, jeg har lige 4-5 kilo, jeg skal tabe, men det bliver intet problem” fortæller Frederik Badenski til Lolland-Falsters Folketidende.
Frederik Badenskis kamp skal bokses i mellemvægt. Modstanderen er endnu ikke offentliggjort.