mandag, 12. januar 2026

Primetime henter svensk bokser

Den 29-årige svensker Constantino Nanga (13-0) har skrevet kontrakt med Primetime Boxing, og han vil allerede den 31. januar bokse sin første kamp for sin nye promotor. Det kommer til at ske ved stævnet i Kolding, hvor Jacob Bank (17-0) møder William Scull (23-1).

“Constantino Nanga er kendt som en stærk, disciplineret og ambitiøs bokser med blikket rettet mod de helt store kampe – men udover det er han en varm og behagelig person med værdier der passer perfekt ind hos os, præcis den type profil, Primetime Boxing arbejder målrettet med at finde og udvikle videre på,” skriver Primetime Boxing i en pressemeddelelse.

Constantino Nanga er aktuelt placeret som nr. 20 på EBU-ranglisten i letsværvægt. Svenskerens hidtil bedste sejr blev hentet for halvandet år siden, hvor han på udebane i Østrig besejrede den på det tidspunkt ubesejrede Bernardin Jakaj.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier