søndag, 1. december 2024

Porsgaard i ringen i Royal Arena

Jacob Porsgaard (6-0) kommer på programmet, når Bettina Palle den 26. maj arrangerer stævne i Royal Arena. Den 25-årige supermellemvægter var også i ringen ved Palles seneste stævne, hvor han besejrede georgiske Sandro Jajanidze, og om en måned står han over for endnu en opgave.

“Det glæder jeg mig vildt meget til. Det bliver megafedt, og jeg tror ikke, at jeg kunne finde et bedre sted end Royal Arena at bokse i. Det må være det ultimative sted for en dansk bokser at få lov at bokse i Danmark. Det er samtidig godt, at jeg kan holde mig aktiv med flere kampe. Min selvtillid og tro på egne evner vokser hver gang, jeg er i ringen, og det er kun positivt for min udvikling som bokser,” siger Jacob Porsgaard ifølge en pressemeddelelse.

Hovedkampen ved stævnet står mellem Oliver Meng (10-0) og Khalil El Harraz (15-3-1), som bokser om WBA’s continentale titel i letmellemvægt. Derudover skal blandt andre Sarah Mahfoud (12-1) og debutanten Mathias Hansen også i ringen.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier