tirsdag, 22. oktober 2024

Polsk modstander til Givskov

Morten Givskov skal forberede sig på en polsk modstander, når han den 3. februar debuterer som professionel. Det gør han ved TK Promotions stævne i Forum Kolding, hvor han møder Pawel Sowik (3-13) i en kamp over fire omgange.

“Det er altid spændende, når de store drenge får de små handsker på, og det er vi også sikre på, at det bliver, når Morten træder i ringen for at vise, hvad han kan,” lyder det fra TK Promotion.

24-årige Morten Givskov har tidligere vist rigtig fine takter som amatør, men han har i mellemtiden haft en længere pause fra boksning. Nu vender han tilbage for at forsøge sig som professionel. Hans ni år ældre modstander er en klassisk journeyman, der har bokset i en række forskellige lande, hvor han som udgangspunkt taber til det lokale håb. I hovedparten af nederlagene er Sowiak blevet stoppet før tid, så det ser ud til, at Givskov har chancen for en knockout-sejr.

I stævnets hovedkamp sætter Jacob Bank (11-0) sin WBO Europe-titel i supermellemvægt på spil mod spanske Ronny Landaeta (21-5).

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier