lørdag, 8. februar 2025

Palle er skuffet over Rossings opsigelse

Det er en skuffet Mogens Palle, der har modtaget meddelelsen om, at Ditlev Rossing (14-0) har opsagt samarbejdet og ikke længere ønsker at bokse for ham. Cruiservægteren skulle have været på programmet ved Palles stævne om en måned, men han har i stedet valgt en fremtid i uvished, og det skuffer den 87-årige promotor.

“Jeg har investeret mange penge i Ditlev gennem de år, vi har samarbejdet. Det er skuffende, at han optræder så illoyalt over for mig,” siger Mogens Palle til Ekstra Bladet.

Rossing skulle den 7. januar efter planen have mødt sydafrikanske Thomas Oosthuizen i en kamp om den internationale IBF-titel. En på papiret meget interessant kamp, der i tilfælde af dansk sejr kunne have bragt Rossing ind på diverse ranglister. Men aktuelle coronarestriktioner, der har besværliggjort rejser mellem Sydafrika og Danmark, er årsag til, at den kamp ikke kunne blive til noget.

“Jeg kan ikke gøre for, at myndighederne indfører restriktioner. Det er ærgerligt og uheldigt, men det er nu engang ikke min skyld, at kampen ikke kan gennemføres som planlagt. Måske kunne jeg have fundet en anden modstander, men den chance fik jeg slet ikke,” siger Mogens Palle, der slår fast, at stævnet den 7. januar vil blive gennemført, selvom det bliver uden Ditlev Rossing.

Her får Enock Poulsen (11-0) langt om længe chancen for at vinde EM-titlen, når han møder franske Franck Petitjean (23-5-3), mens Sarah Mahfoud (10-0) sætter sin IBF VM-titel på spil mod tyske Nina Meinke (12-2).

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier