lørdag, 7. februar 2026

Palle arrangerer stævne i Nordjylland 22. november

Fredag den 22. november arrangerer Bettina Palle pro/am-stævne i Nørresundby i Aalborg. Her forventer hun fem professionelle kampe og omtrent lige så mange amatørkampe på programmet ved et stævne, der bliver arrangeret i samarbejde med Lindholm Bokseklub.

Nikolay Piddybnyy (3-0) og Frederik Lundgaard Jensen (3-0) er to boksere med nordjysk islæt, og det er derfor ikke overraskende, at de skal i aktion ved stævnet. Det samme skal sværvægteren Kasper Bertelsen (1-0), der for mere end fire år siden boksede sin hidtil eneste professionelle kamp. Der bliver desuden debut til Bone Bach Andersen.

“Jeg glæder mig utrolig meget til, at vi endelig vender tilbage til Nordjylland. Området har en stærk boksekultur, og både Nørresundby og Aalborg har gennem årtier fostret store talenter. At vi nu kan præsentere et pro/am-stævne i samarbejde med Lindholm Bokseklub, hvor både professionel og olympisk boksning er på programmet, gør aftenen helt særlig. Publikum kan se frem til tæt action, store følelser og en aften, der hylder både traditionerne og fremtiden for dansk boksning,” siger Bettina Palle ifølge en pressemeddelelse.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier