Selvom Mogens Palle ikke længere er en del af dansk boksning, er Team Palle ikke færdig med at arrangere professionelle stævner. Bettina Palle vil efter planen arrangere et stævne den 4. marts, og det skal finde sted i Albertslund Musikteater.
Bettina Palle har på nuværende tidspunkt tre boksere i stalden: Enock Poulsen (12-0), Oliver Meng (9-0) og Sarah Mahfoud (11-1). Førstnævnte skal den 4. februar forsvare sin EM-titel på udebane i Frankrig, men det er planen, at både Meng og Mahfoud skal i ringen ved stævnet i Albertslund.
Bettina Palle meddeler desuden, at der vil komme flere forkampe på programmet.