Da bokserne til lørdagens Danish Fight Night i Royal Arena blev vejet ind fredag eftermiddag, var der en ny modstander til svenske Mikaela Lauren (32-6).
Svenskerens oprindelige modstander er blevet nedlagt af sygdom. Derfor skal Lauren i stedet i ringen mod Miriami Nutsubidze (1-4) fra Georgien.
Den 25-årige georgier kommer til at være Lauren underlegen både fysisk og boksemæssigt. Hendes to seneste kampe er endt med nederlag før tid – blandt andet i Sverige, hvor hun blev stoppet af islandske Valgerdur Gudsteinsdottir.
Dina Thorslund vejede ind på 53,2 kilo og er dermed godkendt til lørdagens VM-kamp. Hendes modstander, Mary Romero (9-4), ankommer først til København senere fredag.