Elias Idrissi (2-0) har fået ny modstander til lørdagens stævne i K.B. Hallen.
Hans oprindelige tjekkiske modstander har med kort varsel meldt fra, og Idrissi skal derfor i stedet i ringen mod den 23-årige Mehmedalija Siljic (3-10-2) fra Bosnien. Det er en modstander, der på papiret ligner en bokser, som Idrissi skal besejre ganske overbevisende.
I 9 ud af sine 10 nederlag er bosnieren blevet stoppet før tid, og i sin seneste kamp for et år siden vejede han endda ind i superbantamvægt. Han må derfor noget op i vægt og møde den talentfulde dansker.
Idrissi har vundet begge sine profkampe på point, så en sejr før tid vil uden tvivl ikke være til skade for den 20-årige dansker.