fredag, 6. februar 2026

Ny modstander til Idrissi i titelkamp

I begge titelkampe, der lørdag den 4. oktober finder sted ved Primetime Boxings stævne i forbindelse med Herlev Fight Night, er der med kort varsel skiftet ud på modstanderne.

Oliver Zaren (17-0) møder Ante Bilic (31-2) fra Kroatien i et opgør om IBF’s intercontinentale titel, og også Elias Idrissi (9-0), der bokser om IBF’s ungdomstitel, skal nu forberede sig på en ny modstander med kort varsel.

Heller ikke hans oprindelige modstander kunne få visum, og derfor skal Idrissi i stedet i ringen mod den 24-årige italiener Pasquale Barile (10-4).

Barile har vundet sine seneste fire kampe, og det er blevet til sejre over et par landsmænd, der på papiret ser ganske fornuftige ud.

Stævnet byder på fire profkampe. Udover de to titelkampe skal Steffen Rørstrøm (5-0) og Gustav Thorsen (6-0) i aktion.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier