Frederik Lundgaard (1-0) har fået ny modstander til lørdagens stævne i Blokhus.
Den 29-årige dansker skal nu i ringen mod sydafrikanske David Rajuili (13-15-1), som dermed står foran sin tredje kamp på dansk grund. For halvandet år siden mødte han svenske Anthony Yigit, mens han for et halvt år siden mødte Elias Idrissi – begge kampe resulterede i pointnederlag.
Lundgaard skal dermed forberede sig på en fysisk større modstander, da Rajuili i sine seneste tre kampe har bokset en, to og tre vægtklasser højere end den danske superfjervægter.