Det blev meget hårdt og jævnbyrdigt, da Sarah Mahfoud (15-2) sent fredag aften sikrede sig WBO’s internationale titel i fjervægt med en kneben sejr over brasilianske Danila Ramos (13-4). Den 39-årige brasilianer viste sig at være en særdeles kompetent modstander til danskeren, som ligner en bokser, der ikke længere er på samme niveau, som da hun for tre-fire år siden blev kostet rundt af trænere som Sherman Williams og Benny Checa.
Det hårde fysiske pres fra brasilianeren gav Mahfoud mulighed for at svare igen med den kontraboksning, som plejer at være hendes varemærke, men fødderne blev ikke flyttet i samme tempo som tidligere, og de lige stød fra Mahfoud blev for ofte parreret. Midtvejs i kampen lignede det alligevel, at Mahfoud havde fået styr på sagerne, men i de sidste to omgange manglede hun det ekstra gear, der satte tingene tingene på plads, da hun boksede VM-titelkamp mod Nina Meinke. Afslutningen blev derfor brasiliansk, og afgørelsen blev omtrent så tæt, som det er muligt.
Dermed ligger Sarah Mahfoud stadig nummer 1 på WBO’s verdensrangliste og kan stå foran en ny VM-chance. Hvis sådan en chance skal lyde som en god idé, kræver det dog, at Amanda Serrando opgiver VM-titlen, så Sarah Mahfoud kan møde en anden bokser om den ledige titel. Serrano har allerede vundet over Mahfoud, og siden dengang er danskeren ikke blevet bedre. Mahfouds sejrschance mod Serrano er mikroskopisk – og hvis puertoricaneren vælger at blive i fjervægt og beholde sine VM-titler, er det endda sandsynligt, at hun vil manøvrere sig uden om Sarah Mahfoud, som set fra hendes perspektiv ikke er nogen specielt attraktiv modstander. Derfor kan fremtiden meget vel byde på et eller to forsvar af den nyvundne titel mod boksere, der ligger i niveauet lige under toppen.
Med fredagens sejr kan Mahfoud godt være hovednavn et par gange endnu, og det kan være tiltrængt i en stald, hvor det ikke vrimler med boksere, der er oplagte til at putte ind i hovedkampe. Oliver Meng og Enock Poulsen bokser uden for ringen med langvarige skader, og derfor har Bettina Palle ikke mange andre boksere at satse på.
Men så kan hun låne. Oliver Zaren (15-0) er i stald hos Wassermann, men han har i løbet af i år gæsteoptrådt hos både TK Promotion og Bettina Palle, og han kan være løsningen på den aktuelle mangel på hovedkæmpere. I begyndelsen af den professionelle karriere krævede det en vis optimisme at tro på Zaren som kommende hovedfighter, men de mange kampe i England og Tyskland har udviklet ham, og i de seneste kampe har Zaren for alvor lignet en bokser, der kan tage det næste skridt op. Calor Gallego Montijo (14-9) er ikke en bokser, man uden videre udbokser og stopper, men det blev gjort særdeles effektivt. Endnu har Oliver Zaren ikke gjort sin entre på EBU-ranglisten, men det bør kun være et spørgsmål om tid.
En kamp over den fulde distance med en intercontinental titel – eller noget, der rimer på det – på spil må være et drømmescenarie for Oliver Zaren, og da Palle ikke vader rundt i potentielle hovedkæmpere, bør det være en no-brainer, at de to ikke er færdige med at arbejde sammen.
Masser af amatør-samarbejde
Stævnet i Frederiksberg Hallerne indeholdt 10 professionelle boksekampe, og man kunne derfor foranlediges til at tro, at Bettina Palle denne gang havde undladt at samarbejde med amatører. Det var dog ingenlunde tilfældet. Desværre var de amatører, hun havde allieret sig med, ikke sådan nogle, der blev iført handsker og eventuelt hjelm og sendt op i ringen for at bokse. Det var dem, der stod for tv-produktionen. Et gammelt ordsprog siger, at hvis man ikke kan få den, man elsker, må man elske den, man kan få, og det er baggrunden for, at Team Palles stævner i den seneste tid udelukkende er blevet transmitteret på Pluto TV. At udbredelsen af dansk profboksning til et bredere publikum er lagt i hænderne på et så odiøst foretagende, er trist, og det er stærkt medvirkende til at gøre det svært at bevare optimismen på den lange bane på dansk profboksnings vegne.
Kigger man videre ned over de 10 kampe, der blev præsenteret ved stævnet, ser man, hvorfor Oliver Zaren vil pynte ved kommende Palle-stævner, og hvorfor det vil være nærliggende at lade ham være hovednavn. Det vrimler nemlig ikke med andre potentielle emner. Hamza Hussein (8-0) er den, der kommer nærmest, for han er en særdeles kompetent teknisk bokser, som i sine seneste kampe også er begyndt at slå sine modstandere ud. Den slags tæller, men det trækker ned, at Hussein ikke er nogen særligt karismatisk bokser – hvad det begreb så end dækker over. Han begynder dog at nærme sig top-100 på BoxRec’s halvhåbløse computerrangliste, så hvorfor ikke teste ham af? I første omgang kunne det være interessant at se ham i et danskeropgør mod Steffen Rørstrøm (4-0) i en kamp over otte omgange med DPBF’s nydelige DM-bælte på spil.
Lundgaard kan føres hurtigt frem
Både Sofie Rosshaug (2-0) og Frederik Lundgaard Jensen (1-0) er nybegyndere i den professionelle verden, men de har begge en amatørbaggrund, som gør, at de bør kunne føres meget hurtigt frem. En solid amatørkarriere er sædvanligvis en stor fordel, når man går over som professionel, men i tilfældet Lundgaard kan man næsten frygte, at erfaringen fra amatørtiden er så stor, at det kan blive en hæmsko. Man skal omstille sin stil, når man går fra amatør til professionel, og selvom Lundgaard var overbevisende i sine fire omgange mod Alexandr Polinchevici (2-3-1), er det noget helt andet, når man skal bokse kampe over en lang distance.
Derudover bød stævnet som forventet på flere kampe, hvor modstanderne ganske enkelt ikke var gode nok. Selvom Mathias Hansen (6-0) og Victor Ramon (4-0) ikke er verdensstjerner in spe, er de alt for gode til at møde den type folk, de blev stillet over for. Især Mathias Hansen, som i modsætning til Ramon har været kontinuerligt aktiv det seneste halvandet års tid, kunne godt trænge til at møde noget, der kunne forveksles med en rigtig bokser. Den 23-årige sønderjyde har de basale tekniske boksefærdigheder på plads, og af en fyr på 116 kilo har han meget hurtige hænder. Om han kan udvikle sig til mere end et festligt indslag ved stævnerne, er et åbent spørgsmål, men han skal da have chancen.
At Palle – i lighed med de fleste promotorer – har en forkærlighed for sværvægtere, er ikke noget nyt, og det er derfor heller ikke underligt, at Nikolay Piddubnyy (1-0) og Genti Morina (1-0), som er henholdsvis en ukrainer bosiddende i Aalborg og en svensker bosiddende i Malmø, er typer, som skulle have chancen. De er begge meget gode boksere med med nordiske mesterskaber bag sig, men Piddybnyy har den svaghed, at hans dåbsattest er skrevet i runer, og Morina er reelt en cruiservægter, der til debuten vejede lidt for meget. Begge fejede modstanderne væk i 1. omgang og skal have væsentligt flere kampe, inden det er muligt at komme med et realistisk bud på deres muligheder som profboksere.
Hvad Bettina Palle har af planer i det nye år, har hun endnu ikke meldt ud. Meget afhænger af, om Enock Poulsen og Oliver Meng kommer retur fra deres langvarige skader og får mulighed for at komme i ringen. Palle skal nok vende tilbage med flere stævner, der i omfang og indhold kommer til at minde om dette – og måske får Oliver Zaren i løbet af det kommende år mast sig op på plakatens øverste plads.