Den norske sværvægter Brage Lange (4-0) kommer til at stå over for en kroatisk modstander, når han på lørdag går i ringen ved Bettina Palles stævne på Hotel Scandic Sluseholmen i København.
Lange møder den 39-årige Marko Vucevic (5-5), der kommer til København med en rekordliste på fem sejre og fem nederlag. Han har blandt andet været en tur i Sverige for at blive stoppet af Joel Larsson.
Brage Lange er 26 år og har vundet alle sine fire kampe på knockout. Kampene er foregået i Norge, Finland og Estland.