Bjarne Newby (2-0) fordoblede lørdag aften antallet af sejre som professionel bokser, da han efter fire omgange vandt en sikker sejr på point over bosniske Ibrahim Gveric (2-8). Kampen blev bokset som en del af pro/am-stævnet Brædstrup Fight Night, der blev afholdt i Brædstrup Hallen.
Det forlyder fra Brædstrup at Bjarne Newby styrede kampen fra start, og gik fremad og boksede sig godt gennem hele kampen. Undervejs havde han sin bosniske modstander til tælling efter en dyb venstre.

