Jacob Porsgaard (6-1) led karrierens første nederlag, da han i en hård og tæt kamp blev besejret på split decision af italienske Luca Di Loreto (5-1-1)
Kampen var en tæt affære mellem de to boksere. Det var dog for det meste italienske Luca Di Loreto der var den toneangivende og kom først med slagene. Jacob Porsgaard havde svært ved at finde afstanden, og blev flere gange ramt rent når Di Loreto timede sin kontraboksning.
I kampens sidste omgang måtte en hårdt ramt Jacob Porsgaard en tur i gulvet, efter et godt højresving fra Di Loreto.
De tre dommere var dog ikke enige om afgørelsen og de scorede kampen således Søren Saugmann 38-37 Porsgaard, Jan Christensen 38-37 Di Loreto og Per K. Hansen 38-37.
Knock-out.dk scorede kampen 39-36 til Luca Di Loreto.