Der var stor interesse for at kigge med bag skærmen, da Dina Thorslund (18-0) lørdag aften forsvarede sin VM-titel med en pointsejr over venezuelanske Niorkis Carreno (22-3).
I snit fulgte 110.000 seere med, da Thorslund og Carreno var i ringen, oplyser TV 2. Da seertallet peakede, sad 145.000 mennesker klistret til skærmen.
Det er markant flottere seertal, end da Dina Thorslund i november senest satte VM-bæltet på spil. Ved den lejlighed var der i gennemsnit 61.000 seere og et peak på 75.000. Dermed er seertallene næsten fordoblet i forhold til seneste kamp.