Mortensen officiel EM-udfordrer

Melissa Mortensen (9-0) kan meget vel stå foran en større titelkamp. I hvert fald er hun af den Europæiske Bokse-Union, EBU, blevet udpeget som officiel udfordrer til den regerende europamester, franske Narymane Benloucif Berche (6-2).

Franskmanden vandt titlen for lidt mere end en uge siden med en pointsejr på udebane i Italien mod italienske Michele Braga, og EBU har nu bedt de to bokseres repræsentanter gå i dialog for at blive enige om tid og sted for et opgør.

Melissa Mortensen vandt i december EBU Silver-titlen, og den har været en hjælpende hånd på vejen til at blive officiel udfordrer.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier