torsdag, 15. maj 2025

Mortensen møder afrikaner i juni

Melissa Mortensen (5-0) kan formentlig se frem til at få nogle flere omgange på cv’et, når hun den 14. juni bokser sin næste kamp.

Det sker til Primetime Boxings stævne på Crowne Plaza i København, hvor hun møder Halima Vunjabei (16-13-1) fra Tanzania i en kamp over otte omgange.

Vunjabei går sædvanligvis tiden ud i sine kampe og er kun en enkelt gang blevet stoppet før td. Hendes bedste sejr kom i november, hvor hun på udebane i Tyskland stoppede Songuel Ayten i en kamp om en mindre WBF-titel.

Melissa Mortensen har vist lovende takter i sine seneste kampe, hvilket er blevet belønnet med en placering på EBU-ranglisten.

Hovedkampen ved stævnet i København står mellem Oliver Zaren (16-0) og Joseph Maigwisya (14-3), mens blandt andre Gustav Thorsen (5-0), Ahmad El Ahmad (8-0) og Elias Faour (2-0) også skal i ringen.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier