Mikkel Nielsen (13-2) kommer om en måned på en meget vanskelig opgave, når han rejser om på den anden side af kloden for at møde Endry Seevedra (16-1-1, 13 KO) i en kamp over 10 omgange, hvor WBO’s internationale titel i mellemvægt vil være på spil.
Opgøret skal finde sted i Australien ved et stævne, hvor den tidligere WBO-verdensmester Tim Tszyu i stævnets hovedkamp møder Joseph Spencer (19-1).
Mikkel Nielsen boksede senest for 10 måneder siden, hvor han på udebane i Ungarn leverede karrierens hidtil bedste resultat. Her stoppede han den lokale Renato Egedi allerede i 2. omgang og vandt dermed WBO’s europæiske titel.