Mbilizi, Møller og Mikkelsen skifter til Danish Fight Night

Nikki Møller Nielsen (4-1), Enock Mbilizi (5-0) samt Rasmus Mikkelsen (4-0) har indgået samarbejde med promotor Bettina Palle og Danish Fight Night.

“Jeg er rigtig glad for at få Nikki, Rasmus og Enock med ombord. Det er tre boksere med kvalitet og potentiale, og jeg ser frem til at arbejde med dem, og få dem i kamp på vores stævner” fortæller Bettina Palle i en pressemeddelelse.

For Rasmus Mikkelsen er der tale om et comeback til boksningen, efter at han sidste år meldte et karrierestop ud pga. diverse skader.

I forbindelse med aftalen med disse boksere, vil Lars Kristensen blive tilknyttet samarbejdet, hvor han skal hjælpe med sponsorater og styrke de kommercielle muligheder omkring bokserne.

Danish Boxing Promotion lukker
I samme ombæring betyder dette, at Lars Kristensen og Danish Boxing Promotion lukker endegyldigt ned. De nåede i perioden 2024-2026 at arrangere fire stævner. Et i Randers, et i Vejle, og to stævner i Skanderborg.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier