Ikke så overraskende er Enock Mbilizi (2-0) blandt de danske boksere, som den 7. marts skal i ringen, når Danish Boxing Promotion holder stævne i Skanderborg.
Den 24-årige weltervægter har vundet begge sine profkampe på point, og i begge tilfælde har det været overbevisende mod den type modstandere, som unge boksere møder i deres første kampe: Journeymen, som skal besejres overbevisende.
Danish Boxing Promotion har annonceret, at stævnet i Skanderborg vil indeholde fem-syv professionelle kampe. Amatørkampe bliver der ingen af.