onsdag, 11. december 2024

Maximilian vandt profdebut på point

Oliver Maximilian (1-0) måtte arbejde i alle fire omgange, før han havde sikret sig sejren i sin professionelle debut, som fandt sted i Vordingborg. Den georgiske journeyman Mikheil Gabinashvili (9-45-3) havde sine momenter, men måtte sig besejret.

Det var en dansk debutant, der havde fordel af højde og rækkevidde og efter bedste evne forsøgte at udnytte det med effektiv afstandsboksning, hvor et langt jab blev brugt til at score lidt lette point og finde den rigtige afstand.

Gabinashvili indledte opgøret med at være meget afventende, men som tiden gik, lignede det, at hans respekt for den danske debutant langsomt forsvandt. Især georgierens højre hook lod til at genere Oliver Maximilian, som fortsat brugte sit venstre jab og højre kryds til at score de fornødne point.

De sidste omgange bød ikke på de helt store højdepunkter. Georgieren ville gerne forbi de lange danske arme, men Oliver Maximilian formåede at holde sig på afstand og forsigtigt bokse omgangene hjem.

Kampleder Per K. Hansen scorede derfor kampen 40-36 til Oliver Maximilian.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier

Nordisk tungviktsranking

Lätt seger för Kolbeinn

Inför SM 2024