Oliver Maximilian (4-0) kunne lørdag aften føje endnu en sejr til sin ubesejrede rekord, da han ved et stævne i Puzol i Spanien besejrede moldoviske Dmitrii Vijiila (0-1) på teknisk knockout i anden omgang.
Det var dermed den danske bokseres fjerde sejr i lige så mange professionelle kampe.
På grund af den dårlige billedkvalitet på livestreamingen var det dog svært at se præcis, hvad der fik dommeren til at stoppe kampen. Indtil da havde Maximilian dog været den altdominerende bokser i ringen.
