Mathias Hansen (3-0) bokser lørdag aften sin fjerde professionelle kamp. Den finder sted i hjembyen Aabenraa, hvor Mathias Hansen er hovednavn i stævnets eneste professionelle kamp.
Her møder han den 29-årige polak Piotr Rzyman (2-9), som for anden gang er på besøg i Danmark. For to et halvt år siden var han en tur i Ringkøbing, hvor han gik alle seks omgange mod Jeppe Møller Christensen, inden han tabte på point.
Mathias Hansen er fredag eftermiddag vejet ind på 110 kilo, mens Piotr Rzyman vejede 105 kilo.