Sarah Mahfoud (12-1) kom lørdag tilbage på sporet, da hun besejrede tyske Lara Ochmann (9-2) efter 10. omgange, og kan dermed tilføje WBC´s silver titel i fjervægt til samlingen. Det blev en hårdere kamp for Sarah Mahfoud end mange nok havde regnet med, men den store pointsejr var der aldrig tvivl om. Alle tre dommere var enige om scoren 100-90.
Tyske Lara Ochmann fik allerede i kampens 2. omgang et cut ved sit venstre øje, et øje som Sarah Mahfoud flere gange træffede med sin højre indover tyskerens lange jab. Mahfoud var hele tiden dikterende i kampen, og var klart den bedste bokser af de to.
Midtvejs i kampen virkede tyske Ochmann træt efter de mange dybe slag, som Sarah Mahfoud havde stor succes med. Hun så spoilede, holdte og låste meget når de to kom for tæt på hinanden.
I kampens 8. omgang kom Sarah Mahfoud godt fra start og får flere gange ramt med venstre-højre kombinationer. Dette gentog sig flere gange i 9. omgang hvor Mahfoud rammer efter behag.
At dømme ud fra hvor mange rene slag Sarah Mahfoud fik sat ind på Ochmann, er det tydeligt at der mangler punch i næverne, som kan vinde respekt hos de helt store modstandere.