tirsdag, 18. marts 2025

Mahfoud og Thorslund er enige: Vi vil gerne mødes

Der har været talt meget om en kamp mellem Dina Thorslund (18-0) og Sarah Mahfoud (11-1), men endnu har begge boksere valgt at gå hver deres vej i karrieren. Direkte adspurgt svarer begge boksere dog, at de er endog meget interesserede i at stå over for hinanden i ringen.

“Det har været på tale rigtig længe, og det kunne være fedt for os begge og vores boksekarrierer at få den her kamp,” siger Sarah Mahfoud til TV 2 Sport.

Den melding bliver vel modtaget i den modsatte lejr.

“Det er jeg da megaglad for at høre. Jeg føler, vi skylder det til boksefansene herhjemme. For det er en kamp, som mange gerne vil se,” siger Dina Thorslund.

Inden den kamp eventuelt vil kunne komme på tale, skal de dog begge vinde de kampe, de har i kalenderen i løbet af de kommende uger. Dina Thorslund sætter på lørdag sin WBO-titel i bantamvægt på spil mod argentinske Debora Anahi Lopez (20-1-1), mens Sarah Mahfoud en uge senere møder tyske Lara Ochmann (9-1) i et opgør om WBC’s Silver-titel. I begge tilfælde må de danske boksere betegnes som klare favoritter.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier