lørdag, 8. februar 2025

Mahfoud må droppe titelkamp

Sarah Mahfoud (14-1) kommer alligevel ikke i ringen ved Bettina Palles stævne den 13. januar i Royal Arena i København. Her skulle hun have forsvaret sin WBC Silver-titel, men den kamp har WBC nu sat en stopper for.

Mahfoud er blevet udpeget til en kamp om den ledige VM-titel mod australske Skye Nicholson, og WBC vil derfor ikke lade danskeren bokse en titelkamp, inden hun skal bokse om forbundets VM-bælte.

“Det er fortvivlende og ærgerligt overfor Sarah Mahfoud, Michela Braga og det danske boksepublikum, det er samtidig en beslutning, der er svær at gå imod eller protestere over, for hele missionen har jo været at skaffe Sarah Mahfoud en ny stor VM-kamp, og vi tør ikke risikere, at den chance forpasses,” siger Bettina Palle ifølge en pressemeddelelse.

Også Mahfoud er ærgerlig.

“Det er irriterende ærgerligt, men mit ultimative mål har hele tiden været at sikre mig en ny VM-kamp igen, og derfor må jeg følge de anvisninger, der bliver givet. Jeg har ikke tænkt mig at træde til side og lade Sky Nicholson snuppe VM-titlen ved at møde en anden modstander. Hun slipper ikke for at møde mig, og jeg skal nok blive verdensmester igen,” siger hun.

Der bliver dog alligevel bokset om titlen på stævnet. Italienske Michela Braga (6-0), der skulle have mødt Mahfoud, får chancen for at vinde den nu ledige titel mod nigerianske Elizabeth Oshoba (6-0).

Hovedkæmperen ved stævnet er Oliver Meng (12-0), som sætter sin WBA Continental Europe-titel på spil mod Felice Moncelli (24-8-1). Derudover skal Mathias Hansen (2-0), Thorbjørn Boudigaard (1-1) og Hamza Hussein (3-0) i ringen ved stævnet, hvor der desuden vil være en række amatørkampe.

3 COMMENTS

  1. Korrekt. Men de kan da ikke forvente at de blot kan aflyse hovedkampen, og så fortsætte som ingenting.
    Men jeg har – heldigvis – ikke købt vores billetter endnu, så det bliver nok en sofa-oplevelse denne gang.
    Og så er det jo godt at der ikke er så lang tid til stævnet i KB-hallen.
    Men det føles da underligt at jeg fravælger et Palle-stævne to gange i træk (sidste gang havde de lagt det samme dag som RNG-SDE stævnet)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier