fredag, 12. december 2025

Lundgaard mere klar end længe

Frederik Lundgaard Jensen (3-0) skal lørdag op i sin korte profkarrierens hidtil sværeste kamp, når han ved Bettina Palles stævne i Nørresundby ved Aalborg møder Wilmar Jinete (8-1-1) fra Colombia.

Den 23-årige colombianer har vundet hovedparten af sine kampe før tid, men nu går han et par vægtklasser op og er derfor underdog til opgøret mod den 30-årige nordjyde.

“Det er lang tid siden, at jeg har følt mig så klar til en kamp. Jeg har arbejdet med mig selv og prøvet at sætte mig ekstra stærkt mentalt op til denne kamp, og jeg synes, at der styr på det aspekt. Jeg føler mig både afslappet og skarp og glæder mig til at levere en stor præstation,” siger Frederik Lundgaard Jensen ifølge en pressemeddelelse.

Danskeren har vundet alle sine tre hidtidige kampe overbevisende mod moderate modstandere. Allerede nu går han kraftigt op i niveau, og med 280 amatørkampe i bagagen føler han sig klar på opgøret.

“Jeg har bokset mange kampe som amatør. Det er rigtigt, at jeg ikke har erfaring fra de helt lange profkampe over 10 og 12 omgange, men når jeg har så meget rutine fra en lang karriere, så tror jeg på, at jeg kan gå ind og styre tempoet mod en yngre modstander. Jeg tror på, at jeg kan sætte tempoet op og presse ham, så han bliver hurtigere træt end mig,” siger han.

Stævnet har i alt fire professionelle kampe på programmet. Udover Lundgaard skal Nikolay Piddubnyy (3-0), Kasper Bertelsen (1-0) og Bone Andersen (0-0) i ringen.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier