søndag, 26. maj 2024

Ljungquist møder ubesejret ukrainer 21. april

Kem Ljungquist (10-0) kommer til at stå over for en ubesejret ukrainer, når han den 21. april skal i ringen ved Mogens Palles stævne i Frederiksberg Hallerne.

Vyacheslav Zhyvotagain (5-0) er navnet på den 28-årige mand, der er bosiddende i Spanien, hvor alle hans professionelle kampe har fundet sted.

Både Ljungquist og Zhyvotagain er i omegnen af to meter høje, men det er værd at bemærke, at alle ukrainerens hidtidige modstandere har været forholdsvis lave. Man kan derfor forestille sig, at det bliver en stor omvæltning for ham at komme i ringen mod Ljungquist, som han ikke kan styre på afstand med et langt jab.

“Jeg er overbevist om, at der venter publikum en meget seværdig kamp mellem to meget høje og dygtige boksere. Der faldt i hvert fald en sten fra mit hjerte, da jeg fik accept fra den ukrainske sværvægter. Han er ubesejret og har en raffineret boksestil. Jeg er overbevist om, at han vil være en rigtig god modstander til en kompetent og stærk bokser som Kem Ljungquist,” siger Mogens Palle ifølge en pressemeddelelse.

Inden opgøret skal Kem Ljungquist skærtorsdag i ringen i hjembyen Nykøbing Falster mod ungarske Laszlo Ivanyi (10-15-1). Hvis den kamp forløber som håbet, kan han altså være helt klar til et opgør i København en uge senere.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier