fredag, 24. maj 2024

Ljungquist kæmpede sejren hjem i hård kamp

Kem Ljungquist (17-0) måtte igennem karrierens uden sammenligning vanskeligste kamp, inden han kunne tilføje karrierens 17. sejr til listen. Opgøret mod Marios Kollias (11-3-1) blev hård og meget opslidende kamp, der gik alle 10 omgange og som kunne være gået til begge sider.

Efter de 10 hårde omgange mente den ene af de tre dommere, at kampen endte uafgjort, mens de to andre gav sejren til Ljungquist.

Som forventet kom Kollias aggressivt ud til opgøret. Han ville gerne tæt på danskeren, mens Ljungquist ville bokse på afstand med sin lange højre. Ret hurtigt formåede svenskeren at komme en del i infight, og det var ikke noget, der bekom danskeren vel.

Tidligt i 2. omgang fik Kollias en mindre flænge ved næsen, og Ljungquist formåede en del gange at gå sin venstre uppercut ind. Tempoet syntes allerede nu at gå lidt ud af Kollias, men han fik masser af luft ind igen, da Ljungquist til sidst i omgangen fik et grimt cut over næsen efter en højre fra Kollias.

Kollias lugtede nu blod i mere end en forstand, og Ljungquists jab var ikke kraftfuldt nok til at holde svenskeren på afstand. Det kom derfor til en del infight, og det var ikke til fordel for danskeren, som derfor kom vanskeligt ind i opgøret.

Kollias har aldrig tidligere prøvet at bokse længere end 4. omgang, og det kunne ses. Allerede mod slutningen af 4. omgang var svenskeren gået ned i tempo, og der blev længere imellem hans angreb. Dermed fik Ljungquist bedre mulighed for at kunne sende sit jab afsted og følge op med sin uppercut.

Sådan så det ud i de midterste omgange, lige indtil Kollias mod slutningen af 6. omgang gik amok i en længere serie af hooks, der gav Kem Ljungquist gele i knæene. Danskeren blev stående på benene forsøgte at kramme for at få stoppet uvejret, men Ljungquist var hårdt presset og blev reddet af gonggongen.

Med gode uppercuts og nogle gode dybe træffere leverede Ljungquist en god 8. omgang, og de gode takter fortsatte i den næstsidste omgang, hvor det begyndte at blive tydeligt, at Kollias var ude på en distance, som han ikke tidligere havde prøvet kræfter med. Derfor var det Ljungquist, som sluttede bedst og vandt de sidste omgange.

Den ene af de tre sidedommere var enig med knock-out.dk’s skribent i, at kampen endte 95-95, mens de to øvrige gav sejren til Ljungquist med 98-92. Cifre, der syntes voldsomme.

7 COMMENTS

  1. Matchen som den blir får sägas (precis som sägs i referatet) vara hård och jämn men matchavgörande är ju att Kem Ljungquist tillåts hålla och det gör han genom hela matchen och han får knappt en tillsägelse.

    98-92 får också sägas vara tämligen generöst mot Kem, som förvisso hade fina träffar med vänster uppercut – men och därefter höll han, och höll och höll. Det borde inte belönas.

  2. Meget tæt kamp. Begge boksere havde hver sine styrker. Kollias sine pludselige – og lange – serier med hooks til kroppen, og Kem med sine kropsstød og hooks/uppercut kombinationer.
    Det var godt at den blev bokset i Danmark, for i Grækenland var Kem enten blevet stoppet i sjette hvor han var hårdt presset, lænede sig op af tovene, næsten drejese ryggen til, og slet ikke slog igen. Det var jo dét der skete da Bredahl mødte The Pocket Rocket i England.
    Det ser ud til der ikke rigtig er bund i Kems slag. Han udnytter heller ikke sin rækkevidde ordentligt. Det bliver sådan nogle arm-slag, hvor han med bøjede albuer på halvdistancen “tjatter” sine slag ind uden ondskab. Det er det samme Tyson Fury også gør.
    Det er ikke noget der får modstanderen til at tænke sig om to gange inden han angriber. Da jeg så AJ vs Ngannou, og det slag AJ slagtede ham med, hvor han ramte med strakt arm, og hvor hele kroppen (også benet) sendte kraft ind i slaget, så er det jo milevidt fra Kems måde at slå på. Det er sådan set fint nok det Kem (og Fury) gør, men det skal suppleres med nogle slag der ikke kun skal score point, men som også skal indgyde modstanderen respekt, og få fluerne til at summe i modstanderens hovede. Fury gør det, og det skal Kem også få ind i sit repertoire.
    Det var nervepirrende at overvære. Meget dramatisk kamp, med blod og svedsprøjt. Fed underholdning!

  3. Jeg ser gerne et revancheopgør!
    Med internationale kampleder/dommere.
    Hvis Kollias (og manager) er så sikre på at vinde, så er de vel også villige til at stille op til en favorabel pris?

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier