søndag, 8. september 2024

Ljungquist forsvarer titlen mod erfaren sydafrikaner

Kem Ljungquist (15-0) kommer til at stå over for sydafrikanske Johnny Muller (23-10-2), når han den 7. oktober sætter sin internationale IBF-titel på spil. Det foregår i Næstved ved et stævne, som er arrangeret af Team Ljungquist selv.

“Han har en flot rangering. Han er stærk og slår hårdt. Men jeg skal vinde over ham. Han er mit skridt mod de store kampe. Det er nu jeg ikke må snuble,” siger Kem Ljungquist ifølge en pressemeddelelse om sin kommende modstander.

Sydafrikanerens bedste sejre ligger 8 og 9 år tilbage i tiden, hvor han besejrede landsmanden Kevin Lerena samt polske Mateusz Masternak. Han har efterfølgende – med knap så stor succes – mødt folk som Oleksandr Usyk og danske Micki Nielsen, mens også Kevin Lerena har fået revanche mod ham.

Undercard næsten på plads

Det er Team Ljungquist, der selv arrangerer stævnet, som vil finde sted i Arena Næstved. Der vil komme flere titelkampe på programmet, men hvem der bokser dem, bliver først offentliggjort på et senere tidspunkt.

“Jeg har i grove træk de andre kampe på plads. Det er utrolig vigtigt for mig, at der er en masse god boksning, men også at folk får et godt show. Jeg har allerede indgået nogle ret fede aftaler, så jeg er glad for det, vi kommer til at præsentere løbende henover sommeren,” siger Kem Ljungquist.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier