Det bliver i Hvidovre, at Kem Ljungquist (20-1) den 14. november får chancen for at vinde EBU’s silver-titel i sværvægt. Her møder han schweiziske Benoit Huber (10-5) i en kamp om den ledige titel.
Der er tale om et pro-/am-stævne, som bliver arrangeret i samarbejde med Hvidovre Bokseklub.
Det bliver anden gang, at Ljungquist og Huber kommer til at stå over for hinanden i en titelkamp. For tre år siden var schweizeren en tur i Nykøbing Falster, hvor han efter 10 omgange måtte se sig pointbesejret i opgøret, der havde WBC’s internationale titel i bridgervægt på spil.

