mandag, 22. juli 2024

Ljungquist planlægger nyt stævne: Denne gang i anderledes omgivelser

I begyndelsen af maj arrangerer Kem Ljungquist (14-0) igen sit eget professionelle stævne. Det kommer til at ske i forbindelse med Døllefjelde Musse Marked, hvor der bliver inviteret til gratis boksning i et af de store telte, som i løbet af markedsdagene desuden skal huse musikalske events.

“Boksning har gennem tiden været noget, der fyldte teltene i kræmmermarkeder og festivaller rundt omkring i verden, så jeg tænkte, hvorfor ikke række ud og høre Døllefjelde-Musse, hvad de synes om tanken, og der var de positive fra start, og nu er kontrakten underskrevet,” siger Kem Ljungquist til Lolland Falster Folketidende.

Markedet, der gerne har besøg af et sekscifret antal gæster, inviterer traditionelt sine gæster på gratis koncerter, men denne gang bliver det altså en anden form for underholdning, som gæsterne kan komme til.

“Vi ser det lidt som en måde at nytænke events på for det brede publikum. For 100 år siden var det normal procedure med en boksekamp på en markedsplads. Det har været væk i mange år, og nu tænker vi “hvorfor ikke nytænke markedsbokseren og lave en begivenhed ud af det”,” siger Per Hansen, der er formand for markedet.

Kem Ljungquist skal bokse hovedkamp ved stævnet, og det bliver formentlig en titelkamp i sværvægt. Derudover kommer der en række andre professionelle kampe ved stævnet.

Døllefjelde Musse Marked finder sted i dagene mellem 4. og 7. maj. Boksestævnet vil løbe af stablen fredag den 5. maj i dagtimerne mellem klokken 12 og 16.

1 COMMENT

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier