søndag, 14. juli 2024

Kurt Thyboe er død

Danmarks vel nok mest kendte boksekommentator gennem tiderne, Kurt Thyboe, er død, 81 år. Det fortæller hans datter, Charlie Thyboe, til Ritzau.

Kurt Thyboe blev tirsdag indlagt på Bispebjerg Hospital med lungebetændelse, og han døde onsdag.

Kurt Thyboe blev uddannet sportsjournalist på Aalborg Stiftstidende og arbejdede efterfølgende for blandt andet B.T. og Politiken. Det var dog ikke inden for sportens verden, men som chefredaktør for Ugens Rapport – et dengang forholdsvist sobert blad – at han for alvor slog sit navn fast. Bladet havde ganske vist allerede dengang fokus på letpåklædte kvinder, men Kurt Thyboe bidrog med blandt andet reportager fra boksestævner til at gøre bladet til en økonomisk succes.

Kurt Thyboe blev senere sportsredaktør på Ekstra Bladet, men hans stemme blev for alvor kendt op gennem 1990’erne, da han som kommentator på TV3 blev lyden af Mogens Palles boksestævner. Sammen med Ove Ovesen guidede han danskerne igennem stævnerne på en meget entusiastisk facon, hvor der sjældent var sparet på superlativerne.

Kurt Thyboe led i den sidste periode af sit liv af demens, men han var til det sidste aktiv som skribent og med at lave podcasts.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier