Svenskeren Ajet Jusufi (6-0) kunne lørdag aften tilføje karrierens sjette sejr i samme antal kampe. Denne gang gik det udover slovakken Ladislav Nemeth (13-62-9) der blev stoppet i anden omgang.
Jusufi er en underholdende bokser, der går fremad og slår en masse slag og kombinationer, og dette pres kunne slovakken ikke holde til. I første omgang blev Nemeth sendt til tælling efter en kombination, der blev afsluttet med et højre hook.
Slovakken var dog ikke helt ufarlig, og fik også sendt nogle farlige sving og hooks retur mellem de svenske slagserier.
I anden omgang kørte Jusufi videre og fangede endnu en gang slovakken, der blev stoppet af kampleder Lars Jepsen. Der var bokset 2.30 af omgangen.

