Kim Poulsen (29-5) kunne lørdag aften som ventet fejre en sejr, da han efter fire års pause vendte tilbage til den firkantede ring.
Ved et stævne i Wien i Østrig var Poulsen i ringen mod serbiske Vanka Dumitrov (2-21), som blev besejret sikkert på point efter fire omgange. Danskeren vandt med cifrene 40-35, og han beskriver sejren som nem.
“Min træner ville have fire runder og timingen tilbage, da næste kamp bliver sværere, og der vil jeg have brug for omgangene,” fortæller Kim Poulsen.