Dansk Professionel Boksning Hall of Fame har i 2021 valgt to nye navne, der træder ind på listen af store danske professionelle boksenavne.
De to er Johannes Gutenko (kendt som Kid Williams) og Jørgen Johansen. Kid Williams – der var verdensmester i bantamvægt – er valgt i kategorien Old Timers. Jørgen Johansen, Danmarks anden Europamester, er valgt i kategorien Moderne Tid.
Den danske Hall of Fame blev stiftet i 2013, på initiativ af Ove Ovesen. Et udvalg vælger hvert år et eller flere navne ind, de første i 2014. Alle de indvalgte navne kan ses på DPBFs hjemmeside, på https://www.dpbf.dk/hof/
Om Kid Williams
Født i København 5. december 1893, død i Baltimore 18. oktober 1963
Johannes Gutenko voksede op i København, indtil hans familie emigrerede til Baltimore i USA, da han var 10 år. Han debuterede som bokser i 1910, under navnet Kid Williams, og allerede i 1911 var han stærk nok til at prøve bokselykken i New York. I 1912 mødte han verdensmesteren i bantamvægt, Johnny Coulon i en ikke-titelkamp, som den tilstedeværende presse mente, at Kid Williams havde vundet.
I 1914 vandt Kid Williams en VM-titel i det europæiske forbund IBU, da han stoppede Eddie Campi, og 1916 blev han almindeligt anerkendt som verdensmester, da han igen mødte Johnny Coulon og vandt på KO i 3. omgang. Herefter mødte han navne som Pete Herman og Johnny Kilbane, inden han i 2015 kontroversielt blev diskvalificeret i et titelforsvar mod Johnny Ertle. Kid Williams blev dog efterfølgende fortsat anerkendt som verdensmester.
I 1917 tabte han titlen til Pete Herman, men han fortsatte med at bokse til 1929, med kampe mod blandt andre Pancho Villa og Frankie Genaro. Han sluttede med en officiel rekordliste på 100-19-8. Livet efter karrieren blev ikke nemt for Johannes Gutenko, med økonomiske og sociale problemer frem til hans død i 1963. I 1996 blev han valgt ind i International Boxing Hall of Fame.
Om Jørgen Johansen
Født i København 17. november 1922, død i København 12. maj 1991
Jørgen Johansen startede som amatørbokser i 1942. Han nåede dog aldrig længere end til at blive københavnsmester, og han brugte også tid på fodbold, hvor han blev divisionsspiller. Efter at have tabt en udtagelseskamp til OL i 1948, valgte han at blive professionel hos promoter Bernhard Madsen, og han debuterede i september 1948
Som professionel blev han allerede efter et par år så stort et navn, at han kunne trække 20.000 tilskuere til Østerbro Stadion, og han boksede flere gange mod den finske stjerne Elis Ask. I 1951 besejrede han OL-bronzevinderen fra 1948, Svend Wad, i en kamp om det danske mesterskab. I 1952 mødte Johansen for fjerde gang Elis Ask, denne gang i en EM-kamp i KB Hallen, og her blev Johansen Danmarks anden Europamester – den første i det nye forbund EBU.
Johansen forsvarede titlen med en uafgjort mod engelske Tommy McGovern, og så fulge karrierens højdepunkt: Sejren i et titelforsvar mod den senere verdensmester og internationale hall of famer, italiereren Duilio Loi, foran næsten 17.000 tilskuere i Idrætsparken. Det blev til endnu to titelforsvar i 1953, inden han i 1954 tabte titlen til Duilio Loi i Milano. Det blev kun til én kamp mere, inden han sluttede med en rekordliste på 33-7-3.
De sidste par stævner i Danmark havde Johansen og et par af hans staldkammerater selv arrangeret, på veteranpromoteren Valdemar Christiansens licens, og i 1957 prøvede han lykken som promoter, i samarbejde den tidligere amatørleder Thorkild Palle. Promoterkarrieren varede indtil 1965, men han ernærede sig primært som kørelærer. I 1952 fik han udgivet selvbiografien Ringen Fri.