Jihad Khattab (1-0) åbnede lørdagens Danish Fight Night i Frederiksberg Hallerne med en sejr på knockout i anden omgang, over Istvan Kiss (25-50) fra Ungarn.
Khattab lagde ud i højt tempo i første omgang, men måtte efter kort tid sænke tempoet. Det passede begge boksere meget godt, og Khattab fik i resten af omgangen lidt mere ro på. Khattab fik undervejs i første omgang sendt en del dybe træffere ind på Kiss.
I anden omgang blev kampen afgjort, da Kiss efter en byge af slag måtte til tælling. Her blev han liggende på ryggen og lod sig tælle ud efter 1.43 af omgangen.

