Abdul Khattab (19-3-1) var lørdag aften i Næstved tilbage i ringen efter godt fire års fravær, så det var meget forståeligt at der var en del ringrust der skulle bankes af. Han kom tilbage med en sikker pointsejr efter seks omgange over Melvin Wassing (11-13-4) fra Holland.
Wassing var ikke bleg for at tage ringens midte og være ham der satte tempoet og forsøge at skabe kampen, og hvor det var Abdul Khattab der satsede på sin kontraboksning, og havde god succes med at få plantet sit gode venstre jab i ansigtet på Melvin Wassing.
På trods af kampens knap så høje intensitet var begge boksere godt trætte efter kampens sjette og sidste omgang.
De tre dommere scorede alle kampen til Abdul Khattabs fordel med 60-54 og 2 x 59-55.