Abdul Khattab (21-4-1) hentede endnu en sejr til samlingen, da han sikkert vandt alle seks omgange mod tjekkiske Nikolas Dzurnak (8-9-2).
Khattab indledte kampen fra midten af ringen, hvor han de første omgange fik sendt en masse hurtige jabs afsted mod tjekken. Det var ikke meget som tjekken svarede tilbage med. I tredje omgang fik Khattab en henstilling, da han ramte Dzurnak for dybt.
Højdepunkter var der ikke mange af i kampen, hvor tilskuerne i Brøndby Hallen blev vidner til, at danskeren roligt satte point i banken. Måske var danskeren bange for at løbe tør for luft, for de store angreb udeblev.
I de sene omgange forsøgte tjekken at slå nogle vilde kontra-sving tilbage mod Khattab, dog uden at have held med at lande med noget.
Alle tre dommere scorede kampen 60-54 til Abdul Khattab.


En helt godkendt “comeback”-kamp (i citationstegn fordi han har haft et par stykker efterhånden). Klogt og kontrolleret boksning. Måske ikke ligefrem den crowdpleaser, og “jeg skal vise Primetime at de valgte rigtigt da de skrev kontrakt med mig”-kamp som man kunne håbe på, men en solid sejr,
Vi nød at se hans mange fine jabs, der blev sat ind både højr og dybt, og han viste et stort overblik. Det så også ud til at han faktisk havde luft nok til at kunne have skiftet til et højere gear.
Nu er han kommet godt igang – igen – og næste gang tror jeg at han lige giver den en ekstra skalle og leverer en KO-sejr der kan få publikum op af stolene.