onsdag, 11. december 2024

Khattab boksede rolig pointsejr hjem

Abdul Khattab (20-3-1) åbnede lørdagens stævne i Kolding, da han boksede en sikker pointsejr hjem mod den polske journeyman Daniel Przewieslik (3-16-2). Trods god fight fra polakken var der aldrig tvivl om, hvem af de to, der i løbet af de fire omgange, som kampen varede, havde de tekniske evner på plads og kunne bokse en sejr hjem.

Khattab lagde fornuftigt fra land og brugte især sin venstre til at kontrollere kampen. Jabbet sikrede lette point og den rigtige afstand til modstanderen, så polakken ikke fik lov til at komme så tæt på, at han kunne blive farlig.

Et par dybe venstre hooks lod til at bide på Przewieslik, som dog ikke var typen, der lod sig mærke. Han fortsatte med at kæmpe sin chance, men Khattabs tekniske evner var bedre, og han kunne uden de store problemer manøvrere sig udenom og score de nødvendige point.

Mod slutningen virkede Khattab til at have brugt kræfterne, og det var nok meget godt for danskeren, at kampen ikke var sat til en længere distance. Sejren kunne der dog ikke pilles ved, og Khattab vandt med 40-36 hos to dommere og 39-37 hos den sidste.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier

Nordisk tungviktsranking

Lätt seger för Kolbeinn

Inför SM 2024