Den danske debutant Maher Khatib (1-0) havde fået hænderne fulde i sin første kamp som professionel bokser hvor han skulle op mod den mere erfarne nordmand Sayed Kazemi (4-1) Det blev en herrefight uden lige, hvor mange af omgangene var meget tætte og kunne scores begge veje. Alligevel kunne den danske debutant trække sejren i land på et tæt majority decision.
Første omgang blev en meget lige en, hvor det var Maher Khatib der forsøgte sig med enkelte og hårde slag, mens norske Kazemi forsøgte at bokse sig gennem omgangen med sine kombinationer.
I kampens anden omgang havde Khatib mere held med at få landet sine hårde og tunge træffere på Kazemi.
Sayed Kazemi kom bedre tilbage i 3. omgang hvor han flere gange fik ram på Mahir med sine kontrastød.
Dette ændrede sig så tilbage til Maher Kahtibs fordel i fjerde og femte omgang, hvor han med sit hårde pres, flere gange får ram på Kazemi. Specielt den direkte højre og dybe venstre var et våben Khatib fik brugt meget.
I kampens sjette og sidste omgang var det to meget trætte boksere, der gik til hinanden. De vidste begge to at denne omgang kunne blive afgørende for hvem der ville få sejren med hjem. De gav begge alt hvad de havde tilbage, det blev svinget vildt og begge boksere måtte tage nogle på kæben.
Kampen viste sig også at være tæt, og de tre sidedommere var heller ikke helt enige. To dommere havde sejr til Khatib på 58-56 (Søren Saugmann) og 59-56 (Søren Rommelhoff) mens Jan Christensen havde den helt lige med 57-57.
Knock-out.dk scorede kampen 58-56 til Maher Khatib.
PAP: Som svensker er du nok lidt mere neutral end mig. Hvem havde du som vinder?
Jag hade norsk seger, 58-56 – men det här var en jämn, hård match så jag har ingan invändningar mot en dansk seger med säg 58-56, eller oavgjort.