Pasquale Barile (13-4) viste sig at være for stor en mundfuld for Maher Khatib (4-1), der klart blev besejret på point efter otte actionfyldte omgange.
Maher Khatib gik i første omgang fremad og søgte kampen mens Barile gik baglæns og ville forsøge at fange Maher Khatib med sine vilde sving og hooks. Det lykkedes for Pasquale Barile at få sat nogle hårde hooks og sving ind på Maher Khatib i anden omgang. Maher Khatib åd dem alle og fik selv svaret godt igen. Mod enden af omgangen pådrog Pasquale Barile sig et cut ved sit højre øje.
Man skulle tro at cuttet ved Bariles øje ville holde ham tilbage, men han søgte ufortrødent kampen, og holdte sig ikke tilbage. Mod slutningen af tredje omgang stod de to og byttede hooks og kryds. Igen mod slutningen af fjerde omgang byttede de to igen slag, her slap Barile igen bedst fra det, og rystede Khatib præcis som omgangen blev ringet af.
Italieneren forsatte den benhårde stil og Maher Khatib tog imod alt for mange hårde slag på vej ind. Gennem hele kampen var det italienske Barile der kom ud af de mange slagudvekslinger med den største succes, og han landende kampen igennem masser af rene slag på den danske granitkæbe.
Efter de otte omgange havde de tre dommere scoret kampen 79-73, 79-73 og 80-71 til Pasquale Barile.


Sikke et brag af en kamp. Selv konen var imponeret da vi så den herhjemme om søndagen. En barnburner kaldte den engelske kommentator kampen, og det var en rammende beskrivelse.
Han er pokkerme hårdfør, Khatib. Og han gav aldrig op. ‘Spekt!
Hvilken Primetime bokser skal prøve kræfter med Barile d. 2 maj? For ham vil vi da se igen.
Har Elias ikke fået hvilet ud, og blevet sine skader kvit, så han kan forsøge at revanchere sit nederlag? Eller har vi andre i omtrent samme vægtklasse, som har mod på at forsøge sig?