Maher Khatib (3-0) kan i sin kommende kamp formentlig se frem til en lidt mere overkommelig sejr, end det var tilfældet i hans to første kampe med bar overkrop.
Ved stævnet i Varde om en måned skal Khatib i ringen mod den polske journeyman Marian Wesolowski (5-20-1). En mand, der ofte rejser rundt og give boksere på fremad noget modstand. Polakken er endda en vægtklasse tungere end Khatib og kan derfor måske få en fysisk fordel.
Selvom Wesolowski har tabt de fleste af sine kampe, hører det med til historien, at 17 af hans 20 nederlag er kommet mod ubesejrede modstandere.
Ved stævnet i Varde bokser Melissa Mortensen (7-0) hovedkamp mod Dorota Norek (9-5) i et opgør om EBU’s silver-titel.

