mandag, 12. januar 2026

Khatib måtte arbejde hårdt for sejren

Maher Khatib (4-0) måtte arbejde hårdt i seks omgange mod polske Marian Wesolowski (5-21-1) – alligevel kom den danske sejr aldrig i fare. Det krævede dog seks omgange i intens jagt på polakken, inden Khatib kunne række armene i vejret.

Selvom polakken kom til Vestjylland med en meget dårlig rekordliste, havde han tænkt sig at arbejde for hyren og kæmpe sin chance. Khatib lagde som vanligt ud i en meget aggressiv stil, hvor han stillede sig lige foran sin modstander for at tage kampen op.

Waselowski havde en solid defensiv, som det var vanskelig for Khatib at trænge igennem. Som tiden gik, blev de polske modsvar dog færre og færre, mens Khatib med både lige stød og hooks forsøgte at trænge igennem de gode polske parrader.

I de sene omgange blev opgøret mere og mere ensrettet, og Khatibs dybe træffere så ud til at sætte sine spor på Waselowski, som dog aldrig for alvor virkede tæt på at gå i gulvet.

Maher Khatib vandt med cifrene 60-54 hos alle tre dommere.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier