Kem Ljungquist (18-0) besejrede på hjemmebanen i Nykøbing F. uden problemer Awadh Tamim (16-10) fra Taznania. Kampen blev stoppet efter 2.54 i 7.omgang.
Ljungquist kom godt fra start, og slog mange dybe slag fra kampens indledning. Det var også tydeligt at teamet havde forberdt Kem Ljungquist godt på Awadh Tamims farlige højre sving. Flere gange forsøgte Tamim at slå det, men Ljungquist nåede at se det, og fange det i sin høje venstreparade.
De mange dybe slag gjorde hurtigt sit arbejde på Tamim, som efter kampens første halvdel, så meget træt ud. Dette betød at det hele til tider blev lidt rodet, og der var meget holderi.
Kem Ljungquist varierede gennem hele kampen med gode dybe uppercuts, lige højre jabs og dybe venstre slag.
Kampens syvende omgang, var Kem Ljungquist bedste omgang hvor han efter en dyb venstre sendte en hård ramt Awadh Tamim til tælling. Han kom op, men den sad stadig i kroppen. Ljungquist var forsat aggressiv og kort tid efter ramte han med Tamim med et højre hook der afsluttede kampen.
Udmærket lille stævne. God stemning i salen, som var ca. 3/4 fyldt. Normalt er de dyre sæder solgt, men denne gang var der mange tomme stole, mens de billige billetter til pladserne på lægterne tilsyneladende var mere populære. Der er åbenbart ikke så mange penge i roer som man skulle tro.
Jeg mente ellers jeg var hard-core boksefan, men da jeg så en blind gut blive ført ind til sin plads i salen, blev jeg mere ydmyg. Det er altså en dedikeret fan!
Ringannounceren gjorde det godt. Måske et lille step ned ift. KB Hallen, sådan rent underholdningsmæssigt (hun var en tand bedre klædt), men han præsenterede bokserne fagligt korrekt, med en god, tydelig stemme. Et stort step up ift. announceren i Korsør. Det var først ret sent på aftenen at det gik op for mig at det var Kems lillebror. Så sparede de også lidt penge på den konto. De to nye nummerpiger gjorde det også flot. Ikke så top-professionelle som dem, de normalt benytter, men langt bedre end dem til TK’s stævner.
Alt i alt et udmærket logistisk arrangement, dog var det igen – som i KB Hallen – umuligt at købe en kop kaffe i baren. Helt ærligt… de kan finde ud af at lave kaffe i Royal Arena, så må de da også kunne finde ud af det på Falster.
Næste gang tager vi sgu selv en termoflaske med, og så må vi tage den diskussion med vagterne, når vi kommer til den.
Og så til boksningen, hvor der både var højdepunkter og lavpunkter.
Amatørkampene var på det jævne. Her kunne vi godt have brugt en kop kaffe til at holde os vågne. Jeg havde forventet at Badenski-kampen ville være bedre. Han knoklede på – arbejdede hårdt, var aggressiv, og havde fine undvigelser, men han slog ikke nok, og han ramte endnu mindre.
Black Viking mod Moldoveren (jo, det hedder det) var til gengæld et fyrværkeri, med blod, sved og nul tårer. Han var naturligvis hentet op for at tabe til svenskeren, men han kæmpede sin chance til sidste minut, og det blev et brag af en kamp. Jeg tror næsten Vikingen kæmpede endnu mere denne gang, end mod dansk-ukraineren, og det var en fortjent sejr.
Mon en revanche mod Denys kommer på et tidspunkt?
Elias kampen blev så lidt af en fuser. Georgieren startede godt, gik fremad, slog med sine lange arme, og prøvede at få den unge, ivrige dansker til at være lidt mere forsigtig og sætte tempoet lidt ned. Men Idrissi ville vise noget, og gav den gas, og så transmogriffede Irakli sig til en koala-bjørn, der klamrede sig til Elias igen og igen, i forsøget på at få tiden til at gå uden at blive slået ud. Og til sidst stoppede kamplederen den meget rodede kamp.
Ahmad leverede til gengæld varen, som altid. Denne gang havde man skaffet en hårdfør modstander, der ikke havde noget imod at få nogle gevaldige lussinger. Ahmad gik for fuld tempo, og sendte byger af slag mod ukraineren, der viste at det ikke kun er mod russere, at de kæmper som løver selv om de er oppe mod en modstander, de ikke kan vinde over. Der er sikkert nogen der “øffer” lidt over at han ikke kan slå hårdt nok til at vinde på KO, men jeg nyder at se hans varierede bokseteknik, og at han både slår dybt og højt. Hans fodarbejde får det til at se ud som om han svæver over kanvassen på et flyvende tæppe.
Og så var det den store Gustavs tur. Han boksede en flot kamp, hvor han med sit lange stive jab styrede sin modstander, samtidig med at han var hurtig på fødderne (specielt af så stor en mand at være), så den mindre modstander ikke kunne komme ind og holde, efter at Gustav havde sendt endnu en bombe ind på ungarerens krop. Dejligt at se – i modsætning til de foregående kampe – at der er nogen der kender værdien af at tampe sin modstander i sækken, så de sænker paraderne for at beskytte de ømme ribben, og dermed skaber åbninger for slag til hovedet. Tålmodig og metodisk nedbrydning der helt naturligt endte med en KO-sejr da Andras i anden omgang blev ramt af Thorsens Hammer.
Da Emil Kots modstander havde meldt fra med kort varsel, blev det ikke til en revanche denne gang. Det var ellers en kamp jeg havde set frem til i håb om at Emil havde lært sin lektie fra nederlaget. Men i stedet var det tid til en tur i baren, mens vi ventede på at klokken blev 22 så hovedkampen kunne gå i gang.
Kem indtog – meget passende – hallen til temaet fra filmen Star Wars. Så var stemningen sat!
Det var sikkert en kombination af en lidt nemmere modstander, bedre forberedelse, og lærdommen fra kampen i KB Hallen, hvor han var på randen af et nederlag, der gjorde at Kem boksede en betydeligt bedre kamp denne gang. Kem brugte – ligesom sin sparringspartner Gustav – sin rækkevidde, og sine gode fødder til at holde sin modstander på afstand, så den tanzanianske svensker ikke – som den græske svensker – kunne komme tæt på og få ram på ham. Han måtte i stedet nøjes med nogle farlige møllesving, der ofte ramte forbi. Og dem der ramte, blev fanget i Kems handske der sad klinet til kinden. Kem sendte derimod jævnligt nogle dejlige, sugende kropsslag ind på Tamim, og nedbrød ham metodisk, indtil han til sidst måtte give op.
Efter denne holde-i-gang kamp håber jeg på at Kems næste kamp bliver i udlandet, mod en stærk modstander, til en god hyre. Der er ikke penge nok herhjemme til at få hevet en af de dyre drenge til Danmark, så selv om det bliver ærgerligt at man ikke kan se den live, så er det ved at være på tide at Kem kommer ud og ser om vingerne kan bære.