Enock Poulsen, Sarah Mahfoud og Oliver Meng er hotte.
Med tre danske sejre i de tre titelkampe ved torsdagens Danish Fight Night, ser dansk boksning umiddelbart ud til at stå i en ganske gunstig situation. Enock Poulsen blev vores første EBU-mester i en håndfuld år, Sarah Mahfoud forsvarede sit VM-bælte, og Oliver Meng vandt WBC youth-titlen og viste, at han er et særdeles spændende talent med gode muligheder.
Jernet er altså varmt i øjeblikket. Problemet er blot, at der ikke er nogen smed til at gøre noget ved det, for han er gået på pension. Torsdagens stævne var Mogens Palles sidste efter næsten 65 år i gamet, og det kunne faktisk ikke slutte smukkere for ham. Men for bokserne opstår nu en række spørgsmål: Det er fedt at være varm, men hvis der ikke er nogen til stede i smedjen til at forme det varme jern, nytter det ikke. Det er derfor nødvendigt, at der hurtigt bliver fundet en ny smed til at tage over og føre arbejdet videre, men om det sker, og hvordan det i givet fald kommer til at foregå, ved ingen.
Bokserne selv slår ud med armene som tegn på uvished, når man spørger dem. Det kan ikke afvises, at Bettina Palle vil agere smed og forsøge at køre biksen videre – i det mindste mens jernet er varmt. Der er faktisk ingenting, der kan afvises.
Heldigvis viser al erfaring, at de fleste bekymringer aldrig bliver til noget, så måske er det mest fornuftige at skubbe dem til fremtiden og glæde sig over det stævne, der fandt sted torsdag aften i Frederiksberg Hallerne. Det var nemlig et af de bedste stævner på dansk grund i mange år, og det sikrede et af de prestigefyldte bælter, som vi elsker.
Endelig en EBU-mester
Det er 60 år siden, at Christian Christensen blev den første Palle-bokser til at vinde EBU-titlen, og det er derfor smukt, at Enock Poulsen (12-0) i den sidste kamp på Mogens Palles sidste stævne satte punktum ved at sikre sig det eftertragtede bælte. Først måtte både Enock Poulsen og publikum dog grueligt meget igennem mod franske Franck Petitjean (23-6-3), som bestemt havde øjnet chancen for at blive europamester.
Enock Poulsen blev undervejs i opgøret voldsomt hæmmet af, at han hele tre gange slog sin skulder af led. Ud over de udfordringer, som det naturligt fører med sig, måtte danskeren i den ene situation tage tælling og dermed blive fratrukket et point. At der kun i et enkelt tilfælde blev talt over danskeren, førte efterfølgende til voldsomme protester fra den franske lejr – så voldsomme, at Petitjean efter opgøret i frustration puffede til den italienske kampleder.
At en bokser hele tre gange river skulderen af led og alligevel kommer tilbage, må siges at høre til sjældenhederne. Men Enock Poulsen tog det helt afslappet, da skaden skete.
”Jeg prøvede at sætte den på plads igen, og det gik fint. Jeg har prøvet det en del gange før, men tredje gang var jeg bange for, at jeg ikke kunne få den på plads,” siger Enock Poulsen, som stod over for en modstander, der ikke var bleg for at bruge de ufine tricks i ringen.
Da kamplederen ikke var nogen hård banan i forhold til at sanktionere mod den urene boksning, der blandt andet kostede Enock Poulsen en flænge midt i panden med en masse blod i ansigtet til følge, blev store dele af opgøret betydeligt mere dramatisk og spændende end velbokset. Den normalt så cool Enock Poulsen lod sig desværre gå på af Petitjeans ufine boksning. Han brokkede sig til kamplederen og lod sig rive med af stemningen. Poulsen var både hurtigere og teknisk dygtigere end Petitjean, men franskmanden havde langt hen ad vejen held med sin mission.
”Jeg lod mig rive med, og det var min fejl. Jeg skulle have bokset mere roligt, men jeg klarede det, og sejren er det vigtigste for mig,” lød det efter opgøret fra Enock Poulsen, der af to dommere fik tilkendt sejren på point med mindst mulig margin.
Enock Poulsens første officielle udfordrer til titlen bliver en anden franskmand, nemlig Massi Tachour (16-4).
Var pissenervøs
Sarah Mahfoud (11-0) gav endnu en gang skeptikerne en lang næse, da hun med en disciplineret indsats pointbesejrede den regerende europamester Nina Meinke (12-3) og forsvarede sit VM-bælte i IBF-regi. Med en god kynisme, hvor Mahfoud med ikke altid lovlydige tricks formåede at bremse tyskerens angreb, når det begyndte at lugte for meget af infight, tilsat en masse lige stød, fik Mahfoud sat godt med point i banken.
”Jeg er så lettet, for jeg havde været pissenervøs op til kampen. Det var en hård kamp, men jeg er mega glad,” lød det efter opgøret fra en storsmilende dansk verdensmester.
Den lange kamppause på mere end to år havde sat sine spor i Mahfoud, der trods en masse god sparring skulle bruge nogle omgange på at banke den værste rust af. Midtvejs i opgøret kom Nina Meinke bedre med og scorede nogle omgange, men mod slutningen satte danskeren tingene effektivt på plads.
”Jeg kunne godt se, hvad jeg ville, men det var som om, jeg ikke kunne få kroppen til at gøre det. Efter 7. omgang følte jeg, at jeg boksede, som jeg burde, så nu er jeg tilbage igen,” sagde Sarah Mahfoud.
Den danske pointsejr var efter bogen, og det store spørgsmål er, hvad der nu venter for Mahfoud. En storkamp mod Amanda Serrano er tidligere gået i vasken, og verdensstjernen er i den kommende weekend halvpart i den største og mest interessante boksekamp, der kan arrangeres mellem to kvinder, når hun møder irske Katie Taylor i et opgør om VM-bælterne i letvægt. Ender det med et nederlag, er det ikke utænkeligt, at puertoricaneren vil vende retur til fjervægt, hvor Sarah Mahfoud kan være en potentiel modstander for hende.
Sarah Mahfoud vil helt sikkert gerne have en stor kamp mod en af verdens absolut bedste – og i fjervægt bliver det ikke større end Serrano.
Ny titel til Meng
Hvad fremtiden bringer er i høj grad også noget, der fylder hos Oliver Meng (9-0). Sejren over Eslih Owusu (7-1) sikrede ham WBC’s youth-titel, og Meng lignede en bokser, der trods 10 hårde omgange mod en modstander, der nok var stærkere end forventet, var klar til en ny kamp dagen efter.
Oliver Meng ved ikke, hvad der venter, når smedemesteren er gået på pension. Han ved end ikke, om han er ude af sin kontrakt med Palle, eller om kontrakten går i arv. Men han ved, at lange kamppauser bestemt ikke bekommer ham vel, og selvom håb i reglen ikke er nogen særlig god strategi, er det nok, hvad Meng på den helt korte bane må ty til.
Sådanne bekymringer behøver Kem Ljungquist (12-0) ikke gå rundt med, for han er helt og aldeles på egen hånd, og det ændrede torsdagens knockoutsejr over Vyacheslav Zhyvotyagin (5-1) ikke på. Optimismen og troen på sejr var inden opgøret stor i den ukrainske lejr, og Zhyvotyagin blev meldt i kanonform. Han havde nemlig trænet intenst og forberedt sig på at skulle møde engelske David Adelaye to døgn senere i London ved det store stævnet i London, hvor Tyson Fury og Dillian Whyte var øverst på plakaten, lød fortællingen.
Set i det perspektiv var det en anelse foruroligende, at ukraineren allerede efter to omgange hev så voldsomt efter vejret, at en sekundant bogstaveligt talt måtte hive ham på benene for at få ham ud til 3. omgang. På det tidspunkt var det kun et spørgsmål om, hvorvidt Ljungquist kunne afgøre kampen før tid, og det lykkedes, da en dyb uppercut gjorde det af med Zhyvotyagin.
Det var Kem Ljungquists anden sejr på en uge, og hvis alt går, som han ønsker og håber, bokser han endnu en kamp inden sommerferien.
I stævnets første professionelle kamp var Heva Sharif (5-0) ikke specielt overbevisende i sin pointsejr over serbiske Sebastijan Saciri (2-4). Sharif har angiveligt levet lidt for godt i den lange pause, og han var derfor på hårdt arbejde for at komme i vægt, men det lykkedes. At han vandt kampen mod den serbiske modstander, er vist det mest positive, han kan tage med hjem.
Mestre i stalden
Med de lækre bælter hængende om livet på Enock Poulsen og Sarah Mahfoud burde dansk boksning stå foran en gylden periode. Men som nævnt er det ikke nok, at jernet er varmt – der skal også være en smed til at forme det. Og ingen ved, hvad Bettina Palle nu har af planer og idéer.
Inden stævnet var hendes melding, at hun ville afvente og se, om der var nogle mestre i stalden efter stævnet – og hvis det var tilfældet, vil hun nok lave ”noget” i fremtiden. Hvad dette noget er, ved ingen.