søndag, 14. juli 2024

Ja, vi vil meget gerne have flere boksestævner – men da ikke samtidig…!

Der er ikke så mange professionelle boksestævner, at det ligefrem er generende. En sådan luksus kommer aldrig til at opstå, og derfor er der god grund til at ærgre sig, når to stævner ender med at ligge oven i hinanden. Men det er, hvad der sker lørdag aften, når Bettina Palle har sat bokseringen op i Royal Arena på Amager, mens Kem Ljungquist en lille times kørsel mod syd arrangerer stævne med sig selv i hovedrollen i Arena Næstved.

I et presset marked, hvor promotorerne i et eller andet omfang kæmper om de samme seere og tilskuere, kan det synes underligt, at det kan svare sig med stævner på samme tid. Men promotorerne kan have forskellige interesser, der opvejer risikoen for, at modparten løber med en del af kagen. Det er altid et større puslespil, der skal hænge sammen, når man skal finde en stævnedato, og ingen siger, at den ønskede arena, modstander eller tv-partner ikke har andet i kalenderen på andre tidspunkter. Derfor må boksefansene leve med, at de på lørdag skal vælge mellem Sarah Mahfoud og Kem Ljungquist, når de vil se boksning.

Ingen af de to stævner skinner tydeligt over den anden, så det er alene de personlige præferencer, der må afgøre, om bilen skal styres mod Amager eller Næstved, eller om det er Pluto TV eller Ekstra Bladet TV, der skal findes frem på skærmen lørdag aften.

De lægger sig ikke ned

I Royal Arena topper Sarah Mahfoud (13-1) plakaten i den kamp, der på papiret er stævnets bedste. Argentinske Marcela Eliana Acuna (53-9-2) er ganske vist blevet 46 år, men hun er Mahfouds bedste modstander i årevis. Acuna har vundet alle de fire store forbunds VM-titler i superbantamvægt – dog ikke på samme tid – og hun er indiskutabelt en bedre modstander end de to, som Mahfoud har mødt i sine seneste kampe.

Argentineren er ikke lige så hurtig på hænderne som Mahfoud, men hun er velskolet og fysisk stærk, og der skal arbejdes intenst og intelligent fra Mahfoud, hvis hun skal finde de fornødne åbninger. Danskeren er nødt til at være bevægelig, for det vil næppe være en god idé at stille sig op til en direkte konfrontation. Formår Mahfoud at få gang i sin kontraboksning og på vanlig vis at være meget aktiv med både hænder og fødder, bør der være gode muligheder for en dansk pointsejr. Men givet på forhånd er den ikke nødvendigvis.

Til gengæld vil alt andet end overbevisende danske pointsejre være en stor overraskelse, når Enock Poulsen (13-0) og Oliver Meng (11-0) går i ringen mod italienske modstandere. Begge italienere er habile og solide modstandere, som slår igen, men som næppe vil være i stand til for alvor at komme tæt på sejren. Det lyder som en fin opskrift på en modstander til Enock Poulsen, som muligvis står foran en ny chance for at vinde EM-titlen. På halvandet år har han blot bokset en halv omgang, så det vil bekomme ham vel at få otte omgange i kroppen mod Mirko Marchetti (8-5). Italieneren er højdefodsbokser, præcis som europamesteren Franck Petitjean, men han er en stationær type, som Poulsen kommer til at danse omkring og udbokse i alle omgangene.

Sådan vil den logiske analyse af en kamp mellem Oliver Meng og Mirko Di Carlantonio (16-11-1) også lyde – men som Meng har set ud i sine to seneste kampe, er det vanskeligt ikke at være en smule betænkelig, ligesom man kan undre sig over valget af modstander. Meng indledte profkarrieren med fuld smadder og lignede det største danske talent i mange år, men i sine to hidtidige kampe i år har han set forfærdelig ud, og han måtte i sin seneste kamp mod Khalil El Harraz kæmpe meget hårdt for at slæbe en kneben pointsejr hjem mod en modstander, som han burde have niveau til at udbokse. Det kunne derfor virke logisk, hvis Meng denne gang havde fået en modstander med blød hage, så han kunne få lidt selvtillid ved smagen af en knockout, mens publikum kunne få lov at se en modstander slået på røven. Det bliver dog ikke tilfældet, for Mirko De Carlantonio er en kompakt og solid modstander, som Meng næppe kan stoppe før tid. Han er dog også tilpas begrænset til, at danskeren ikke bør komme i problemer.

Rent dansk opgør

Stævnet byder på i alt otte profkampe, heriblandt et rent dansk opgør mellem profdebutanten Yusub Pashaev, der har tjetjenske rødder, men bor i Gilleleje, og Ali Hussein (8-2-1), som efter snart otte år som professionel for første gang bokser i Danmark. Herudover er der opbygningskampe til Mathias Hansen (1-0), Victor Ramon (2-0), Hamza Hussein (3-0) samt Thorbjørn Boudigaard (0-1), som ikke har mistet modet, selvom han i maj tabte sin profdebut til Hamza Hussein.

Thorbjørn Boudigaard viste masser af hjerte og vilje i sin kamp mod Hussein, og han fortjener respekt for ikke at smide håndklædet i ringen, fordi han møder lidt modgang, men i stedet forsøger at kæmpe sig tilbage. Han har med kort varsel fået ny modstander i georgiske Archil Gigolashvili (4-16), der er blevet stoppet i alle sine 16 nederlag – heraf 15 gange i 1. eller 2. omgang. Det lyder som en fyr, der hurtigt kan få en skade i albuen, når modstanderen begynder at slå på ham, men det er egentlig okay. Det vigtigste er, at Thorbjørn Boudigaard får en succesoplevelse.

Kun sejr tæller

En time mod syd i Næstved er der heller ikke andet end en sejr, der tæller for Kem Ljungquist (15-0), når han sætter sin IBF int’l titel i sværvægt på spil mod sydafrikanske Johnny Müller (23-10-2). Sydafrikaneren er reelt en cruiservægter, der er hevet op i sværvægt, og det tæller selvsagt til danskerens fordel, at han på alle fysiske parametre vil være sin modstander overlegen.

Johnny Müller er dog langt fra ueffen. Han har været i ringen mod adskillige store navne, heriblandt sværvægtskongen Oleksandr Usyk, mens sejre over folk som Kevin Lerena og Mateusz Masternak viser, at han er en farlig modstander. Johnny Müller vil, i hvert fald indledningsvist, være mere bevægelig end Kem Ljungquist, hvis fysiske større styrke til gengæld bør gøre udslaget undervejs i den lange kamp.

På undercardet i Næstved er der ligeledes flere opbygningskampe, hvor opgøret mellem Emil Kot (2-0) og italienske Luca Di Loreto (5-1-1) er det mest interessante. Italieneren besejrede i foråret Jacob Porsgaard, hvilket er rigeligt til at gøre ham til en spændende modstander til en nyprof med kun to professionelle kampe bag sig. Der bliver desuden gensyn med den tidligere europamester Anthony Yigit (27-4-1) samt Abdul Khattab (18-3-1), der for år tilbage var med i flokken af store talenter i dansk profboksning, men som i dag står mere moderate steder i karrieren og som begge bør vinde mod modstandere med nogenlunde balance i antallet af sejre og nederlag.

Michael Nielsen (7-3), Ahmed C. El Ahmad (0-0) og svenske Mohammed Abdulrahim (3-0) udgør den sidste del af stævneprogrammet, hvor det på alle måder er Kem Ljungquist, som trækker det store læs. Det er ham, der arrangerer stævnet, og det er ham, som er hovedkæmperen og dermed den bokser, der skal skabe interesse for arrangementet. Han har i månedsvis haft hænderne fulde uden for bokseringen, og lørdag aften får han det også, når kampen mod Johnny Müller bliver ringet i gang.

Begge stævner kan ses direkte hjemme fra tv-skærmen. Bettina Palles stævne fra Royal Arena streames på Pluto TV, som er gratis og kan ses på pluto.tv eller via stationens app fra klokken 20.45. Kem Ljungquists stævne fra Næstved streames via Ekstra Bladets hjemmeside, så med et abonnement på eb.dk kan det ses på avisens hjemmeside.

1 COMMENT

  1. Jeg er personligt spændt på Hamza Hussein vs. Irakli Alanidze. Én ting er, at Alanidze, som godt kan bokse, besejrede Jeppe Møller Christensen, men han tog den kamp med få dages varsel efter et afbud. Denne gang har han fået længere forberedelsestid, og det bliver han næppe dårligere af.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier